|
Musik og leg for de mindste... |


"Fortæl mig det, og jeg glemmer.
Vis mig det, og jeg husker måske.
Involver mig i det, og jeg forstår."
(Gammelt kinesisk ordsprog). |
|
|
Musik er lige så ”gammel” som mennesket,
men opdagelsen af betydningen af at lave
musik for/med de mindste er ret ny.
Musik er mange ting; rytme, klang form,
følelser, opmærksomhed, tradition, fornyelse og ikke
mindst tryghed og socialt samvær.
Netop sangen er et enestående
kommunikationsmiddel. Den kan udtrykke
følelser, der ligger langt ud over
sprogets formåen.
Det helt lille barn er i stand til at
kunne udtrykke, modtage og i det hele
taget kommunikere følelser via
sangen/stemmen, førend det er i stand
til at kunne udtrykke sig med ord.
Sangen kan være med til at give en dybde
i sorg og glæde og alt det imellem, på
en måde som ord ikke formår. Mange synes
ikke, at de kan synge, men det er her
vigtigt at sige, at enhver forældres
stemme er den vigtigste for netop deres
barn, uanset hvordan stemmen lyder.
Musik er væsentlig for at kunne viderebringe
vores kulturelle arv. De børnesange og børnelege som
forældrene og deres børn lærer er et vigtigt
fundament i børnenes kulturelle opdragelse og
samtidig en fantastisk måde at etablere en spirende
musikalsk interesse.
Musik er også vigtig for musikkens
skyld. Det smukke, det skønne, skal ikke
altid forklares, men også nydes.
Musik og leg for de mindste (2-12 mdr. + 1-3 år)
kører ad to omgange med start i august og
start i januar.
Husk gentilmelding selv om I
allerede går på et hold.
Lærere:
Hanne
Sloth Poulsen
Anja
Brejner Højgaard |