musikalsk rundfart

– oplev orkesterinstrumenter i et spændende musikalsk fællesskab...

Hvis det endnu ikke er besluttet hvilket instrument du ønsker at spille på er musikalsk rundfart et godt sted at starte. Her vil du stifte bekendtskab med forskellige instrumenttyper, primært de gængse orkesterinstrumenter.

Du vil få mulighed for at røre, se, høre og spille på f.eks. violin, cello, klarinet, fagot, saxofon, tværfløjte eller trompet. Herudover, i 5 perioder á ca. 7 uger, låne et instrument med hjem, som vil være dit i den periode. 

Eleverne bliver inddelt på hold af hver 4 elever med hver deres instrumentallærer tilknyttet. Hver gang mødes alle holdene til fællessammenspil. Elementer af hørelære og nodelære vil også indgå i undervisningen.

Efter et år på Musikalsk Rundfart er du parat til at modtage soloundervisning på det instrument du vælger samt at spille med i orkesterskolen som er det første egentlige orkestertilbud du kan benytte dig af. Her får du mulighed for at bruge det du har lært på dit instrument sammen med holdet på en sjov og spændende måde.

Det vil ikke nødvendigvis være de samme instrumenter der bliver udbudt i næste sæson. Det afhænger dels af hvilke faglærere vi kan tilbyde og hvilket fokus vi ønsker at skabe på bestemte instrumentgrupper i vores musikalske rundfart.

Lærere:
Otto Lindum: violin og cello
Hanne Sloth Poulsen: klarinet
Trine Jensen-Gadegaard: tværfløjte


 

 

Alder Lektioner og varighed Deltagerantal Pris
8 -10 år 45 min. i 36 uger 12 - 16 elever

4 rater á kr. 565,-

Tidspunkt Torsdag 16.20-17.05  

 

   
 
 

Artco WebDesign & Communication